Sådan holder du indbrudsfri sommerferie
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Få genopfrisket metoderne til at holde indbrudstyvene væk i sommerferien.
Sommerferien er over os, og selvom det er blevet sagt så mange gange før, kan det være godt at få opfrisket, hvad man kan gøre for at holde indbrudstyvene væk, mens man holder sommerferie.
- Grundlæggende gælder det om at få boligen til at se så levende ud som muligt, siger politiinspektør hos lokalpolitiet i Nakskov, Bo von Würden.
Det første man kan gøre er at lave en aftale med naboen. For når postkassen tømmes, skraldespanden fyldes og indkørslen ikke er tom, er der større chance for, at tyven går forbi matriklen, men skulle han alligevel vælge huset, kan man stadig gøre det så svært for ham som muligt, siger Bo von Würden:
- Det første man kan gøre, det er, at man kan sørge for at gøre det svært for tyvene at komme ind, man kan sørge for, at boligen er sikret ordentligt, at man har lukket døre og vinduer og haspet dem ordentligt. Den anden del er, at man så gør det så svært som muligt for tyvene at få fat i de værdier man så har, hvis de skulle være kommet ind, så sørg for at have en værdiboks med de vigtigste ting liggende i, et sted som ikke er nemt at finde.
På internettet kan man på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside stopindbrud.dk få flere tips til at holde indbrudstyvene væk.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde