Nykøbing F. Sygehus udvides i de kommende år for 228 millioner kroner. De nye rammer skal i stueplan rumme intensivafdeling og akutfunktioner, og får direkte forbindelse til den eksisterende Akutmodtagelse via en korridor. På første etage indrettes et standard sengeafsnit. Anden etage bliver ikke benyttet i første omgang, men der er mulighed for senere at indrette sengeafsnit. Der kan også, hvis det bliver nødvendigt, bygges endnu en etage på.
Foruden den store udvidelse har Region Sjællands forretningsudvalg har afsat 14 millioner kroner til en ny hovedindgang på Nykøbing F. Sygehus og til ombygning af det gamle køkken til kontorer. Køkkenet bliver tilovers når Fællekøkkenet A/S i Sakskøbing bliver mad leverandør til sygehuset.
- Den ny hovedindgang bliver en markant og elegant indgang tilpasset den eksisterende arkitektur. Hovedindgangen synliggør information, kiosk og café, og forbedrer venteforholdene for patienter væsentligt, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
- Nykøbing F. Sygehus er i rivende udvikling. Den professionalisme, det potentiale og engagement som sygehuset rummer, skal gerne afspejles i arkitekturen. Den nye hovedindgang er en tiltrængt ansigtsløftning, som sammen med den kommende udbygning for 228 millioner kroner, skal være med til at tegne Nykøbing F. Sygehus som et moderne akutsygehus, siger Arne Cyron i samme pressemeddelelse.
Han lægger vægt på, at den store investering i det lokale sygehus, viser at Region Sjælland mener at Nykøbing Sygehus dermed tilhører fremtiden.

Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde