Safaripark satser på sundhed og smag
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen var fredag på besøg i Knuthenborg Safaripark for at afprøve deres nye mad-koncept, der vil være på menuen fra den nye sæson. 24-03-17 Foto: Palle Nevad Frandsen
Palle Nevad Frandsen
Knuthenborg vil i år byde på et helt nyt madkoncept, og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) prøvesmagte det i fredags.
Når Knuthenborg Safaripark slår portene op til en ny sæson 29. april, bliver det med ny mad på tallerkenerne i de forskellige spisesteder.
Efter sidste sæson blev der sat spot på de steder, hvor den lokale attraktion kunne forbedre oplevelsen for gæsterne, og et af dem var den mad, der bliver serveret.
- Vi har i samarbejde med den dygtige kok Asmus Derving Thorsøe Hamann skabt et helt nyt madkoncept, vi virkelig glæder os til at præsentere for Knuthenborg Safariparks gæster. Vi har lagt vægt på, at maden skal være sundere, mere velsmagende og at der skal være noget for hele familien, siger Knuthenborg Safariparks direktør og ejer Christoffer Knuth.
I fredags blev en del af det nye madkoncept afprøvet, da fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gæstede parken med “Ministerens Madklub”.
- Ministerens Madklub er et koncept, jeg har lavet, hvor jeg mødes med mennesker rundt omkring i landet, der har meninger om mad, og så taler vi om de udfordringer, vi står overfor, fortæller Esben Lunde Larsen.
Sammen med borgmestrene fra Lolland og Guldborgsund kommuner, Holger Schou Rasmussen (S) og John Brædder (G), biskop Steen Skovsgaard samt lokale ildsjæle tilberedte ministeren og safariparkdirektøren dressing til coleslawsalat og kunne nyde den til en menu, der blandt andet bestod af saftig kyllig og små burgere med pulled pork.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde