Sakskøbings børnehavebørn kommer ikke til at skulle rejse til Guldborg for at lege, når kalenderen når 1. oktober. Det besluttede Guldborgsund Kommunes børne- og undervisningsudvalg på et møde mandag.
Baggrunden for beslutningen består i, at byggeriet af børnehaven Krummernes nye mellembygning er blevet forsinket, og at der derfor mangler pladser til områdets børn per 1. oktober.
Imidlertid har Kernehuset i Guldborg ledige pladser, og derfor skulle børne- og undervisningsudvalget tage stilling til, om det var en mulighed at udnytte denne kapacitet.
Som Folketidende skrev i sidste uge, var forslaget om at bruge Kernehusets ledige pladser bare et af tre løsninger til udvalgsmødet, hvor de to andre baserede sig geografisk i Sakskøbing.
Udvalgsformand Janne Hansen har tydeligt mærket, at Sakskøbing-forældrene ikke har brudt sig om udsigten til at skulle aflevere og hente deres børn i Guldborg.
- Jeg har ikke i nogen sag tidligere fået så mange henvendelser, både personlige og voldsomme, fra forældre, der troede, at beslutningen allerede var taget. Det overraskede mig, siger hun.
Udvalget endte med at pege på en af de to Sakskøbing-løsninger.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker