Sakskøbingdrengen som blev koncernchef: ’Lolland-Falster’
eller ’Lolland OG Falster’? Se hans svar
Steffen Kragh stammer oprindeligt fra Sakskøbing. I dag er han koncernchef for Skandinaviens største mediekoncern Egmont. Foto: Klaus Rudbæk
Klaus Rudbæk, FT
Torsdag aften var der fyraftensmøde i Eksilnetværket Expat i SoHo i København, hvor eksil-lollandfalstringer mødes.
Aftenens hovedtaler var Steffen Kragh fra Sakskøbing og koncernchef for Skandinaviens største mediekoncern, Egmont.
På vej ud ad døren fangede Folketidende Steffen Kragh til fem hurtige:
1) Egmont er en af Nordens største mediekoncerner, men det danske medielandskab er under massivt pres – hvordan ser du på fremtiden for publicistiske medier som Folketidende og andre lokal- og regionale medier?
– Lokale og regionale medier betyder meget, og det er et problem, hvis folk ikke vil købe og betale for indhold. De lokale medier er vigtige og afgørende for demokratiet.
2) Lad os lege, at det er 2040. Hvad er den største forandring, der er sket i mediebranchen – og hvilken rolle spiller Egmont i den fremtid?
– Jeg tror ikke, man kan se 15 år frem, for hvis man skuer tilsvarende 15 år tilbage, så var der ingen, der kunne forudse det, vi ser i dag. Tag for eksempel generativ AI, ja sågar smartphones. De forandringer, der vil komme, vil vi være overrasket over om fem år.
3) Du er født og opvokset i Sakskøbing. Hvad savner du mest derfra i din nuværende hverdag?
- Det er 40 år siden, jeg flyttede fra egnen, så jeg har måske et lidt romantiseret billede af Lolland-Falster, fra dengang hvor der var saft og kraft. Men det nære, naturen, venskaber - det består.
4) Mange unge flytter væk fra Lolland-Falster – ligesom du gjorde. Hvad skulle der til for, at en ung Steffen Kragh i dag ville blive boende og skabe en karriere her?
- Det er meget simpelt: At der er spændende jobmuligheder. Så har man lyst til at bo på Lolland-Falster.
5) ’Lolland-Falster’ eller ’Lolland OG Falster’?
– Lolland-Falster! For jeg ser en samhørighed mellem de to øer.
Læs mere om lørdagens arrangement i megaudgaven af Folketidende, som ekstraordinært lander i din postkasse lørdag morgen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker