Sammenlægning på vej
Børnene i Børnehuset Mariehønen kan snart få nye legekammerater. Det ventes således, at børnene fra Børnehuset Lindholm, der ligger ikke engang 200 meter væk, snart indlemmes i en ny institution. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Sammenlægning af skoler smitter af på børnehuse, som også rykker sammen.
NYKØBING Antallet af daginstitutioner i Nykøbing kan snart falde med en.
Det står klart efter tirsdagens møde i Guldborgsund Kommunes børn, familie og uddannelsesudvalget, hvor ideen om at sammenlægge Børnehuset Mariehønen og Børnehuset Lindholm i Nykøbings østlige ende blev vendt.
Tanken udspringer af, at udvalget på mødet besluttede, af dagplejens legestue flyttes fra Lindeskovskolen til Børnehuset Lindholm.
Det sker som følge af, at pladsen på Lindeskovskolen skal benyttes til skole-aktiviteter, når denne og Østre Skole til sommer lægges sammen på matriklen.
Det kan imidlertid begrænse muligheden for at optage flere børn i Børnehuset Lindholm, der bliver en lille institution.
Sådan lød det fra bestyrelsen og MED-udvalget for børnehuset, da de indsendte deres svar i den høring, der blev lavet i forbindelse med flytningen af legestuen, og som sluttede 14. februar.
Heri forslog disse også, at kommunen simpelthen sammenlagde de to institutioner, der i forvejen har fælles økonomi, så en fremtidig samlet institution får adresse, hvor Mariehønen ligger nu.
Sammenlægning fornuftig
Det kan der være fornuft i, mener Simon Hansen (S), formand i børn, familie og uddannelsesudvalget.
- Det, som høringssvarene også tilkendegiver, er, at de (institutionerne, red.) har fælles ledelse og samarbejde, og der kan være ræson i at lægge dem under samme tag, siger Simon Hansen.
En beslutning om sammenlægningen træffes på udvalgets næste møde, der ligger 16. marts. Formanden forventer, at forslaget da bliver godkendt.
Hvad angår dagplejens legestues indflytningsdato i Børnehuset Lindholm stiles der efter, at denne kan ske senest 1. juni. Det af hensyn til den igangværende ombygning på Lindeskovskolen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie