Sank under stormfloden: Nu er "Lili" bjærget
Privatfoto
Kutter blev stærkt beskadiget under stormfloden i Hesnæs.
HESNÆS: Kutteren "Lili", der sank under stormfloden i Hesnæs, er nu blevet bjærget.
Det skete tirsdag formiddag, da en stor kran hævede kutteren op på land.
Her skal den stå en tid, indtil ejeren, Kristian Walther fra Horbelev, afgør fremtiden for "Lili".
- Jeg må se, hvad der nu skal ske med den, sagde ejeren, der selv var til stede ved hævningen.
Stor kran
Allerede mandag sørgede dykkere for, at den sunkne kutter blev trukket tværs over havnen og fortøjet ud for cafeen.
Og tirsdag morgen klokken 08 ankom Stubbekøbing Maskinværksted med en stor rød kran til at løfte kutteren op.
I første omgang blev tykke wirer under kutteren fastgjort til to bjælker i et kryds, som hang ned fra kranen.
Derefter blev "Lili" stille og roligt hævet fri af vandet.
Tømt og løftet
Mandskab fra maskinværkstedet satte derefter en pumpe til at tømme båden for vand.
Og da det var gjort, så blev kutteren løftet op på havnens parkeringsplads.
Her blev der på stedet lavet et stillads, som den kan stå i indtil videre.
Stor skade
"Lili" ser ikke godt ud efter bjærgningen.
Der er slået et stort hul i den ene side af kutteren.
Det er formentlig sket ved, at kutteren under stormfloden stødte på kanten af havnens korte mole, hvor den lå fortøjet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned