Savnede togafgange genoptages
Normalt trækker ME lokomotiverne de mange dobbeltdækkervogne på Sydbanen. Men mens lokomotiverne er taget ud af drift står dobbeltdækkervogne stille. Blandt her ved Nykøbing Station. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Et ekstra togsæt til Sydbanen betyder, at to dagligt aflyste afgange genoptages
Det er lykkedes DSB, at skaffe et ekstra togsæt til Sydbanen, således to af de dagligt aflyste afgange kan genoptages.
Det handler om afgangen fra Nykøbing klokken 5.58 og fra København klokken 15.38. Begge afgange er såkaldte stoptog, som holder ved de fleste stationer mellem Nykøbing og København. Afgangen fra Nykøbing om morgen og retur om eftermiddagen bliver genoptaget fra mandag.
- Pendlerne har savnet specielt disse afgange, og derfor er vi glade for, at det er lykkedes at finde et togsæt, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov.
Flere afgange dagligt mellem København og Nykøbing er blevet aflyst siden DSB i januar opdagede revnedannelser i akslerne på de gamle ME lokomotiver, som resulterede i, at hele flåden på 33 lokomotiver er taget ud af drift til nærmere undersøgelser og reparation. Reparationer, som på grund af manglende reservedele, først kan afsluttes i begyndelsen af 2018.
De mange ME lokomotiver trækker normalt dobbeltdækkervognene både på Sydbanen og Nordvestbanen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker