250 havde købt billetter til spisningen, der i år var blevet færre i antal grundet corona-restriktionerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fredag løb den traditionelle Saxine-festival af stablen i en coronavenlig udgave, hvor Sakskøbing Tambourkorps og Brass Band benyttede lejligheden til at udnævne sit første æresmedlem nogensinde.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Søndergade i Sakskøbing var dækket op med langbord i går, da den årligt tilbagevendende Saxine-fest fandt sted. For at gøre begivenheden lidt mere coronavenlig spiste "kun" 250 stegt flæsk med persillesovs i stedet for de sædvanlige 500, ligesom der også var kommet lidt mere plads mellem bordene.
Coronavirus var også oppe at vende, da Sakskøbing Tambourkorps og Brass Band gav koncert, og orkesterleder Brigitte Larsen gav en kort tale under koncerten på Rådhustorvet. Orkestret havde grundet corona måttet aflyse flere koncerter som eksempelvis påskemusik og jubilæumsarrangementer, men også den traditionelle forårskoncert.
- Og til vores forårskoncert plejer der at ske lidt ekstra, men det har vi måttet udskyde, fortalte Brigitte Larsen, der derfor kunne præsentere en ny medalje, der skulle gå til tambourskorpsets første æresmedlem nogensinde.
- Personen udnævnes gennem sit virke og sit store engagement over en lang årrække, og som har gjort en særlig og ekstraordinær indsats til gavn for Sakskøbing Tambourkorps og Brass Band og deres medlemmer. Personen har været, og er stadig, en markant personlighed i korpset og har via sin indsats sat sine spor i korpsets historie, fortalte Brigitte Larsen, der derfor kunne udråbe tidligere orkesterleder Helle Bertram Nielsen som æresmedlem for sine 38 år som orkesterleder og i alt 52 år i korpset.
I Søndergade var der dækket op med langbord, der i år havde fået lidt mere mellemrum imellem sig end sædvanligt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Sakskøbing Tambourkorps og Brass Band gik gennem Søndergade og rundt torvet, inden de landede på Rådhustorvet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fra Lolland-Falster Veteranklub viste medlemmerne en række af deres veteranbiler frem. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Udover tambourkorpset gav også bandet 2alive koncert i Søndergade. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Foruden flæsk var det også muligt at få skænket en kold fadøl fra Krenkerup Bryggeri. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Tambourkorpsets musikalske march gennem gaden trak lidt af et publikum. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der var i anledning af Saxine-festen masser af mennesker i gaden. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det trak nysgerrige blikke, da Lolland-Falster Veteranklub ankom til Sakskøbing Torv. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det stegte flæsk var leveret af Landsbyen i Våbensted. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Sakskøbing butikker holdte i dagens anledning også åbent til klokken 20.00, hvor festlighederne rundede af. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Helle Bertram Nielsen blev udråbt til tambourkorpsets allerførste æresmedlem for sine 52 år i korpset, hvoraf 38 var som orkesterleder. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Flere af de spisende ankom til deres pladser i god tid. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked