Scandlines har sendt 130 hjem
Scandlines anløber stadig flittigt Rødbyhavn - der er mange lastbiler at sejle med. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Rederiet Scandlines gør brug af regeringens lønkompensationspakke og har hidtil undgået massefyringer - også i Bordershoppen.
RØDBYHAVN - Som en konsekvens af, at der i øjeblikket er langt færre passagerer på Scandlines' færger på de to overfarter til Tyskland, er omkring 130 medarbejdere i cafeterier og supermarkeder sendt hjem.
- Vi gør, hvad vi kan for at fastholde medarbejderne, siger pressechef Anette Ustrup Svendsen, Scandlines, om situationen, hvor medarbejdere sendes hjem, mens rederiet gør brug af Folketingets lønkompensationspakke: Medarbejderne bidrager selv med afvikling af fem dages ferie, men opretholder lønnen, som rederiet får kompenseret 75 procent af.
- Vi har skåret ned på tilbuddene ombord, fortæller Anette Ustrup Svendsen.
Tilbage er blot en mulighed for, at lastvognchaufførerne kan få noget at spise.
- Vi har samme antal lastbiler som før: vigtige varer som medicin og fødevarer mellem Danmark og Tyskland, fortæller Anette Ustrup Svendsen.
Hun glæder sig over lastbilerne - når nu forretningens andet ben, personbilerne, svigter.
Sejlplanen opretholdes stort set: Lørdag nat og søndag er der i øjeblikket færre afgange - på Rødby-Puttgarden med en time mellem afgangene mod den øjeblikkelige sejlplans 40 minutter.
På den tyske side er Bordershop lukket og vil være det, til grænserne lukkes op igen. Også her er medarbejderne sendt hjem.
- Reglerne er anderledes i Tyskland. Her får hjemsendte medarbejdere "Kurzgeld", fortæller Anette Ustrup Svendsen:
- Vi gør således alt for at bevare arbejdspladserne, så vi også er klar igen, når alt dette er overstået.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker