Scandlines højner sikkerhed
Scandlines højner sikkerheden efter at to maskerede mænd, natten til fredag i sidste uge, begik røveri mod betalingsanlægget ved færgestationen i Rødbyhavn.
- I første omgang har vi ændret procedure. Nu skal der ikke ret mange penge i kassen, før de bliver leveret ind i boksen - der, hvis den bliver angrebet, udløser en farvepatron, fortæller Claus Nikolaisen der er fleet manager i Scandlines.
Men der er også foretaget tiltag i selve området ved betalingsanlægget.
- Der er kommet kraftigere belysning på området, og vi anskaffer flere og bedre overvågningskameraer, der kan levere nogle skarpe billeder. Desuden har Scandlines siden fredag haft en hundepatruljer på færgeområdet om natten, siger Claus Nikolaisen.
At sikkerheden ikke var helt optimal under røveriet skyldes, ifølge Claus Nikolaisen, at man for længe har levet højt på en falsk tryghed.
- Vi har i mange år haft politiet som nabo. Det har givet en tryghed, som vi nok har levet højt på. Nu må vores ledelse tage ansvar og sørge for, at der bliver indført en høj sikkerhed, siger han.
Det er ikke kun i Rødbyhavn at sikkerheden højnes. De samme tiltag bliver indført i Gedser, Helsingør, og initiativerne bliver også overført til færgerne.
Hverken politi eller Scandlines ønsker fortsat at oplyse, hvor stort et udbytte røverne fik ud af røveriet.
Scandlines vil opgradere sikringen af betalingsanlæg efter sidste uges voldsomme røveri.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned