Scandlines: Vi kan blive bedre til at informere
Foto: Grafik: Scandlines
Grafik: Scandlines
Mange udenlandske lastbilchauffører vidste slet ikke, at færgerne var indstillet under stormen Bodil.
Totalt trafikkaos i Rødbyhavn og langt op ad motorvejen, var resultatet da stormen Bodil stoppede Scandlines færgedrift til Tyskland. Det viste sig, at specielt mange udenlandske lastbilchauffører slet ikke vidste, at færgerne var indstillet.
DR udsendte trafikmeddelelser på dansk. Scandlines har en sms tjeneste på både dansk og engelsk, men det kræver naturligvis, at man er tilmeldt den for at få informationerne.
Forude ligger derfor en opgave for Scandlines, som handler om, at få flere til at søge informationer, når der er problemer på deres færgeruter. Både på Rødby Puttgarden, Gedser Rostock og Helsingør Helsingborg.
- Vi kan selvfølelig alting gøre tingene bedre. Vi har efter den kaotiske weekend holdt et evalueringsmøde, hvor vi har drøftet, hvordan vi kan håndtere en sådan situation, når den opstår igen, siger Anette Ustrup Svendsen Communications Manager i Scandlines.
- Problemet var ikke blot, at stormen gjorde det umuligt at sejle. Femernsundbroen i Tyskland var lukket på grund af stormen. Det betød en ophobning af biler på Femern og de tyske myndigheder bad os om, at stoppe med at sejle flere biler til Puttgarden, før man igen havde mulighed for at kommer over Femernsundbroen.
Den foreløbige konklusion er fra Scandlines side, at man skal blive endnu bedre til at koordinere kommunikations flow både internt og eksternt.
- Vi opfordrer alle vores kunder både uden- og indenlandske at tilmelde rederiets sms tjeneste og tjekke trafikinformationer på Scandlines hjemmeside.
- Der er plads til forbedringer og vi bestræber os på fremadrettet, at være hurtigere ude med ændringer og aflysninger, siger Anette Ustrup Svendsen, som også meget gerne modtager gode råd til, hvordan man kan få informeret specielt de mange udenlandske chauffører.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned