Schou's lukker i Nykøbing
Henrik og Søren (til venstre) Schou foran restauranten på Nygade i Nykøbing. Brødrene har netop besluttet at lukke Nykøbingafdelingen og koncentrere sig om restauranten i Marielyst. Foto: Lars Henriksen
Lars Henriksen
Den populære restaurant og slagteriudsalg har valgt at fokusere på afdelingen i Marielyst.
NYKØBING Man må fremover til Marielyst, hvis man er sulten efter smørrebrød fra Schou's.
Den populære familierestaurant lukker nemlig både sin restaurant og sin slagterbutik i Nykøbing, siger Søren Schou.
- Vi har været glade for de syv år, vi har holdt til i Nykøbing, men der er nu kommet behov for at koncentrere os om Marielyst.
Det var Sørens far, Kaj Schou, der oprindeligt startede slagterbutikken "Schou's Kødmarked" op på Torvet i Marielyst. Det var en placering, der i sommersæsonen blev set af 40.000 mennesker, og "Schou's Kødmarked" blev igennem mund til mund-metoden et kendt spisested.
En vigtig restaurant
I år 2000 gik Kaj Schou på pension og overlod forretningen til den yngste af de tre sønner, Søren Schou. Men der gik lidt tid, før der kom en varig løsning på rollefordelingen. Alle tre har siden barnsben hjulpet til i restauranten, og da de havde overstået læretiden, kastede de sig ud i deres egne projekter. Altid med hjælp fra hinanden og med faren som sparringspartner, hvis det blev nødvendigt. Da brødrene i 2013 besluttede sig for at åbne en afdeling i Nykøbing, var det ikke en tilfældighed.
- Det var i Nykøbing, at vores far i sin tid startede sin karriere, siger Søren Schou.
Nykøbing-afdelingen åbnede de på Nygade, ikke langt fra faderens daværende butik, og de så efterhånden et marked for at invitere selskaber på middag.
Så i foråret 2017 åbnede de huset for både selskaber og delikatesse.
Men det er i Marielyst, at travlheden er størst.
Derfor vil brødrene og Schou's restaurant have alt sit fokus på forretningen der.
Sidste åbningsdag i Nykøbing er 29. december.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker