NYKØBING: Den røde snor blev klippet over af bankdirektør Brian Skov Henriksen, Spar Nord, og så var Spar Nord Boxen officielt åbnet akkompagneret af et feststemt publikum, der istemte et højlydt jubelbrøl som optakt til kampen mellem NFH og Skanderborg.
Bankdirektør Brian Skov Henriksen, Spar Nord. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Forinden var de knap 2000 tilskuere blevet underholdt af sangerinden Phuong, der har lagt stemme til NFH-slagsangen "Vi er gule og blå" og for første gang optrådte live foran det gulklædte publikum.
Det var blot et af flere indslag som optakt til åbningen af Spar Nord Boxen, hvor mange NFH-fans havde indfundet sig i god tid for at få del i stemningen.
Sangerinden Phuong underholdt publikum. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Musik, fadøl og pølser
I foyeren underholdt Vordingborg-musikeren Klaus de Cunha med populære strofer på sin guitar, mens der var lange køer foran baren med øludsalg til den voksne del af supporterne.
Annonce
Stor tilstrømning til den første kamp. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Formanden gennem seks år for NFH Supporters, Per H. Madsen, var naturligvis også med til åbningen. Faktisk havde han været der siden morgenstunden for at betjene en række medier og senere med til at opsætte boder og pynt, hvor 110 fans indtog en festmåltid sidst på eftermiddagen.
Formanden gennem seks år for NFH Supporters, Per H. Madsen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
- Det er helt fantastisk med den nye hal, og vi glæder os bare helt vild til at komme ind og skabe en endnu bedre stemning end i den gamle hal, siger Per H. Madsen, der ikke er i tvivl om, at Spar Nord Boxen har potentiale til at blive et fort for NFH.
Det er helt fantastisk med den nye hal.
Per H. Madsen
God stemning på tribunerne. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Begyndte med sejr
Det begyndte godt med sejren på 33-27 over Skanderborg efter en fantastisk slutspurt, hvor NFH indhentede østjyderne, der godt ti minutter før tid førte med tre mål.
Med den forventede gevinst var der ekstra kolorit over det afsluttende fyrværkeri, om end det blev sat i gang så hurtigt, at ikke alle var nået ud af hallen.
Så er den nye hal for alvor taget i brug. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Efter kampen var der show uden for. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Masser af fyrværkeri på aftenhimlen efter den første kamp i hallen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker