Se hvad der kan genåbne
Her kan du se, hvad partierne og regeringen er enedes om:
Regeringen, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre er onsdag nået til enighed efter drøftelser om en række lempelser af coronarestriktionerne.
Drøftelserne begyndte tirsdag med udgangspunkt i en indstilling fra en ekspertgruppe bestående af sundhedsmyndigheder og eksterne eksperter, den såkaldte Indsatsgruppe.
Her kan du se, hvad partierne og regeringen er enedes om:
* Udvalgsvarebutikker under 5000 kvadratmeter kan genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Udvalgsbutikkerne i storcentre skal stadig holde lukket.
* Udvalgsvarebutikker på over 5000 kvadratmeter eller derover kan holde åben mod tidsbestilling. Dette var ikke en del af Indsatsgruppens indstilling.
* Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om en negativ test, der er højest 72 timer gamle.
* Forsamlingsforbuddet for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi hæves fra 5 til 25 personer. Indsatsgruppens indstilling var, at loftet hæves til 20 personer.
* Samme genåbning som i Nord- og Vestjylland kan blive udvidet 15. marts "hvis smittesituationen muliggør det".
For landsdelene Vestjylland og Nordjylland bør:
* Alle afgangselever i grundskoler, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser komme tilbage hver anden uge. For grundskolerne bliver der tale om en kraftig opfordring om test to gange om ugen, mens der for ungdoms- og voksenuddannelser bliver tale om et krav.
* Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger beskrevet af Sundhedsstyrelsen.
For Bornholm gælder:
* Grundskoler, efterskoler og klubtilbud genåbnes for alle elever. Der vil blive særligt testtilbud med mere skånsomme testtyper. Der vil være en "kraftig opfordring" til to ugentlige test.
* Alle øvrige uddannelser - både ungdoms- og voksenuddannelser - genåbnes. Herunder videregående uddannelser og højskoler. Her vil der være krav om to test om ugen.
* Liberale serviceerhverv genåbner med krav om mundbind og dokumentation for en negativ test, der er højest 72 timer gammel.
* Forsamlingsforbuddet hæves fra fem til ti personer.
* Der vil være skærpet testning i forbindelse med transport til og fra Bornholm.
Alle andre coronarestriktioner forlænges til 5. april.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned