Se listen over kommunens gyldne håndtryk: Disse chefer fik også millioner med sig

Disse fire chefer fik millioner med sig ud ad døren. Fotos: Jan Knudsen, Claus Hansen, PR-foto og Kim Løwenstein

Christen Sonnichsen, den nu forhenværende sektorchef i Lolland Kommune, er ikke den eneste, der igennem tiden har fået en stor pose penge med sig ud ad døren.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden kommunalreformen har Lolland Kommune givet en del gyldne håndtryk til chefer, når de har fratrådt deres stillinger.

Seneste eksempel kom frem for nyligt. Christen Sonnichsen nåede efter sin ansættelse 1. februar i år blot at være i sit job som sektorchef for "Service, Bygninger og Faciliteter" i syv måneder, før det stod klart, at "matchet ikke var så godt, som man troede." Tidligere lød det i Folketidende, at han kun nåede at arbejde i to måneder, hvilket var en misforståelse.

Han får seks måneders løn med sig plus en fratrædelsesgodtgørelse på 1.109.414,44 kroner inklusive pension, hvilket svarer til et års løn - altså i alt på den anden side af 1,6 millioner kroner.

Han skriver sig ind på listen sammen med fire andre chefer i Lolland Kommune, som i forvejen har høstet over 6,5 millioner kroner i "gyldne håndtryk".

En chef i Guldborgsund Kommune har også tidligere fået en god pose penge med ud ad døren.

Du kan se dem i listen herunder.