Sigtet øjeblikkeligt: Medbragte mindre våbenarsenal ombord

Politiets udlændingekontrolafdeling stoppede en 51-årig, da han rullede ud af færgen. Arkivfoto: Jan Knudsen

Det kostede en udenlandsk mand 9000 kroner, da han blev standset med et mindre våbenarsenal i Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag aften omkring klokken 22.00 gjorde politiets udlændingekontrolafdeling et kriminelt fund ved færgelejet i Rødbyhavn.

En udenlandsk mand på 51 år blev stoppet og kontrolleret, da hans bil rullede af færgen. Under kontrollen blev der i bilen fundet flere ulovlige genstande.

Ifølge politirapporten blev der konfiskeret to pebersprayer, en springkniv og to bat. Den 51-årige mand blev øjeblikkeligt sigtet for overtrædelse af knivloven samt våbenloven.

Som følge af overtrædelserne blev manden idømt en bøde på i alt 9.000 kroner, hvoraf hver overtrædelse kostede ham 3.000 kroner.