Sikkert at bade igen

Badegæster på Bredfjed Stand kan nu igen hoppe i bølgen blå uden at skulle bekymre sig.
Lolland Kommunes elektroniske varslingssystem, som står ved diget, lyser nemlig grønt igen.

Sådan var det dog ikke i går. Efter weekendens kraftige regnskyl har Bredfjeds badegæster på den ene side kunnet se kommunens varslingssystem lyse rødt, fordi der var risiko for forringet badevandskvalitet.
På den anden side har de kunnet skæve til Friluftsrådets Blå Flag, som indikerer, at stranden lever op til en række miljøkrav deriblandt, at badevandet er rent og sikkert at bade i.

I kommunen erkender Per Ginge Hansen fra Natur og Miljø, at det kan virke lidt paradoksalt, men at man som hovedregel skal se varslingssystemet som en ekstra service.
- Det Blå Flag gives ud fra de sidste fire års målinger, men kan tages ned igen inden for sæsonen, hvis de målinger, man jævntligt tager af badevandet, er negative, forklarer han og tilføjer, at den røde lampe fra varslingssystemet skal ses som en advarsel om, at der kan være en risiko nu og her.

Læs mere i tirsdagens Folketidende.

Foto: Foto©Jan Knudsen

På Bredfjed Strand lyser kommunens varslingsudstyr igen grønt.

Offentliggjort Sidst opdateret