Sjælden stol-amulet er måske Odins trone
Foto: Anders Rasmussen
Anders Rasmussen
Kan det være Odins trone, der er dukket frem af mulden på Lolland?
Arkæologerne er helt oppe at ringe efter fundet af en lille forgyldt amulet, ikke meget større end en fingernegl, nær Nybølle på Lolland.
For måske er der tale om en tronstol, der har forbindelse til en af den nordiske mytologis allerstørste skikkelser: Guden Odin. Det skriver DR Sjælland.
Nationalmuseet er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er blevet gjort et fornemt fund fra den danske vikingefortid på en mark nær Nybølle.
- Det er en lille stol, hvor der på ryglænet er to tapper, som forestiller ravne. Det er tydeligt, at der sidder noget på tronen, som måske er en personskikkelse. Det er et utrolig spændende og sjældent fund, for vi kender kun to tilsvarende amuletter, fortæller museumsdirektør på Museum Lolland-Falster, Anders Rasmussen.
Udstyret med en metaldetektor var det endnu engang amatørarkæolog Torben Christjansen, der gjorde det sjældne fund. Hidtil har han blandt andet fundet et væld af romerske mønter, samt en lille torshammer af sølv, skriver DR Sjælland.
Da han fandt stol-amuletten kunne han ikke gennemskue, hvad det var, og den røg i posen. Men så skyllede han den, og lagde den op på et arkæologisk forum. Her viste det sig, at amuletten er et helt unikt fund.
- Det er fantastisk. Der er jo kun fundet tre i Danmark med dem her. Efter det fund, tror jeg lige, jeg skal ud af kigge en ekstra gang, siger Torben Christjansen, der har brugt op mod 300 timer på marken, hvilket har ført til over 65 fund over årene.
Amuletten skal nu afleveres til Nationalmuseet for nærmere undersøgelse, skriver DR Sjælland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned