“Sjakket” indretter ny naturlejrskole for familier
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Børn fra Nordvest i København skal lære naturen at kende i Gedesby.
Fonden “Sjakket” fra Ydre Nørrebro i København har netop fået landzonetilladelse af Guldborgsund Kommune og kan dermed omdanne Birkemosevej 1 til naturlejrskole for storbyens udsatte børn fra seks til 13 år og deres forældre.
“Sjakket” købte ejendommen for 400.000 kroner i maj og er nu i gang med at male og skifte køkken og gulve i de cirka 450 kvadratmeter.
Leder Khosrow Bayat vurderer, at istandsættelsen er færdig omkring nytår, og så tager “Sjakket” stedet i brug.
- Vi vil tilbyde børn og deres familier at komme ud at lære Danmarks natur at kende. Børnene, som er en blanding af danske og udenlandske, kommer fra udsatte områder, hvor de mangler fritidsaktiviteter. Det tilbyder vi dem i hverdagen i Københavns Nordvest-kvarter, men i weekenderne og ferierne vil vi gerne tage dem med ud i naturen. Derfor passer huset på Birkemosevej godt til vores formål, fortæller Khosrow Bayat, der regner med at få plads til grupper af 15 voksne og børn ad gangen.
Han vil - når indretningen er færdig - invitere “Sjakkets” nye naboer i Gedesby og andre interesserede til åbent hus.
- Så kan vi hilse på hinanden. Vi giver en kop kaffe eller kakao, inviterer Khosrow Bayat, som har drevet “Sjakket” eller “Gadesjakket”, som det tidligere hed, i 25 år.
Du kan læse mere om "Sjakket" i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde