Skal stemme om forlig efter vandforurening

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Maglebrænde Vandværk har kaldt til møde på torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal Maglebrænde Vandværk indgå et forlig med firmaet Munck, som sidste år var årsag til forurening af landsbyens drikkevand?

Det skal værkets forbrugere tage stilling til på en ekstraordinær generalforsamling, som holdes på torsdag, 4. januar.
Mødet holdes i landsbyens forsamlingshus, og det begynder klokken 19.

På mødet, der er indkaldt af bestyrelsen for vandværket, skal der gøres status over forløbet af sagen, der snart har varet i et år.

Derefter skal de fremmødte stemme om enten forlig med firmaet eller en domfældelse.
- Vi vil derfor have et mandat fra vores medlemmer, siger Henrik Dalgas, der er formand for vandværkets bestyrelse.

Læs mere om den langstrakte sag i Folketidendes papiravis tirsdag.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed