Skattecenter i Maribo får flere ansatte
Arkiv. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Lolland Kommune får tilført 20-30 nye statsjob næste år.
Opsplitningen af Skat i syv styrelser 1. juli næste år kaster job af sig til Maribo.
Her er der allerede et skattecenter, og det kan se frem til at få tilført 20-30 nye job, fortæller viceborgmester Henrik Høegh.
Han har brugt sin indflydelse i Venstre til at presse på for, at Lolland Kommune blev tilgodeset.
- Jeg er meget glad. Det er lykkedes at trænge igennem med, at det var vores tur. Vi kunne godt have ønsket mere, men jeg vil godt understrege, at der har været rigtig meget konkurrence med nogle vestsjællandske byer. Og når jeg har talt med ordføreren og skatteministeren, er et af de argumenter, jeg hører, at staten inden længe starter mange arbejdspladser i kommunen, når Femern-byggeriet kommer i gang. Det er det, vi er oppe imod, fortæller Henrik Høegh.
Han tilføjer, at opnormeringen også er med til at konsolidere skattecentret.
- Det betyder også, at de eksisterende job forbliver.
Borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig også over de nye job.
- Jeg er glad for, at man opgraderer, men jeg undrer mig over, man ikke en gang for alle sikrer en styrelse med en ordentlig portion medarbejdere placeret i Maribo. Jeg havde da helt klart forventet, det var mere end 20-30 medarbejdere, siger han og tilføjer, at Femern-byggeriet jo ikke i sig selv giver permanente job.
Hvor mange ansatte, der er på skattecenter Maribo i dag, ville Skat ikke oplyse i formiddag.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker