Skolehold med i Sydhavsstafetten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Op til 50 skolehold får via sponsorat mulighed for at løbe med i det store lokale motionsløb.
Når 2017-udgaven af motions-stafetløbet Sydhavsstafetten afvikles til sommer i Maribo, kan det blive med deltagelse af en masse lokale skolebørn.
Virksomheden MAN Diesel & Turbo i Holeby har nemlig i samarbejde med Lolland-Falsters Løbevenner, der arrangerer Sydhavsstafetten, indgået en sponsoraftale, der indebærer, at MAN Diesel & Turbo Holeby yder tilskud til, at 50 skolehold kan deltage i løbet.
Sponsortilbuddet omfatter alle skoleelever fra 4. til og med 10. klasse - uanset om man går i folkeskole, privatskole eller på efterskole.
- Sydhavsstafetten vil gerne være med til at sætte lighedstegn mellem motion, samvær og hygge. Det er også vigtigt, at motionen bliver en så naturlig del af hverdagen som muligt i en ung alder. Derfor er styregruppen bag Sydhavsstafetten utrolig glad for samarbejdet med MAN Diesel & Turbo Holeby, som gør det muligt for 50 skolehold at deltage til nedsat pris, hedder det i en pressemeddelelse.
Sydhavsstafetten finder i år sted tirsdag 13. juni, og som altid med udgangspunkt fra Maribo Stadion.
Du kan se eller gense billeder fra sidste års sydhavsstafet ved at KLIKKE HER.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker