Skoler begrænser elevers mobil-brug
Foto: Marcio Jose Sanchez
Marcio Jose Sanchez
Folkeskolerne begrænser elevernes brug af mobiltelefoner - på tre lokale skoler er mobiltelefoner helt forbudt i skoletiden.
Mens Nordbyskolen i Nykøbing forleden meddelte, at eleverne ikke længere må have mobiltelefoner i skoletiden i et forsøg på at forbedre deres sociale samvær og koncentration i timerne, er Nørre Alslev Skole og Møllebakkeskolen i Horreby i gang med lignende forsøgsordninger.
De resterende 11 folkeskoler i Guldborgsund Kommune har regler, som begrænser elevernes brug af mobiltelefoner, men disse skoler finder det ikke nødvendigt helt at forbyde mobiltelefoner i skoletiden.
Det viser en rundspørge til skolerne samt en gennemgang af skolepolitikker for elevers brug af mobiltelefoner, Folketidende har foretaget.
Daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opfordrede i sommer landets folkeskoler til at indføre regler for elevernes brug af mobiltelefoner. Det samme har forskere gjort, og det efterlever de lokale skoler altså. Kun Lindeskovskolen har ikke en generel politik, men her er der regler på klasseniveau.
På Møllebakkeskolen indledte man i efteråret en forsøgsordning, som betyder, at eleverne ikke må have mobiltelefoner i pauser og i undervisningen, medmindre de bruges i undervisningen.
Initiativet blev søsat, fordi lærere især på de høje klassetrin oplevede elevernes mobiltelefoner som forstyrrende i undervisningen - det samme gjorde nogle af eleverne - og i pauserne var mobiltelefoner omdrejningspunktet for mange elever.
Læs reaktioner på begrænsningerne i lørdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker