SKOLESAGEN RAMMER MILEPÆL: SÅDAN BLIVER BYRÅDSMØDET
Tirsdag aften klokken 18 er der byrådsmøde i Ravnsborghallen, men allerede fra klokken 16 er der grund til at komme. Foto: Asger Andersen
Asger Andersen
I aften er der byrådsmøde i Ravnsborghallen. Formanden for Horslunde Landsbyordnings bestyrelse forventer, at mange dukker op.
Mange måneder er der gået, siden Folketidende skrev om, at skolerne i Holeby og Horslunde er lukningstruede. Det var helt tilbage i maj 2022.
Efter flere måneders udvalgsarbejde og to rådgivende ingeniørrapporter skal byrådet i Lolland Kommune i aften træffe en afgørende beslutning. Byrådet skal nemlig blandt andet tage stilling til, om en lukning af de to skoler skal i høring.
Det sker, efter at økonomiudvalget 18. januar endeligt indstillede forslaget til byrådet.
Mødedagen
I aften, tirsdag, klokken 18 vil byrådet holde sit møde i Ravnsborghallen, der er tilknyttet Horslunde Landsbyordning.
Her vil der ifølge bestyrelsesformand for Horslunde Landsbyordning, Leif Utermöhl, komme flere busser med borgere fra Holeby, og der vil uden tvivl komme mange flere tilhørere, end hvad der normalt kommer til et byrådsmøde.
I Ravnsborghallen skal byrådsmedlemmerne placeres med udsigt direkte ud til tribunerne i hallens ene side. Over for dem vil sidde forældre, lærere, beboere og lokale og lytte med på byrådsmedlemmernes argumenter for, om netop deres lokale skole skal i høring frem mod en lukning.
Pølser
Hvis man er interesseret i at komme til byrådsmødet, vil der allerede inden mødet være grund til at dukke op. I gymnastiksalen vil der nemlig allerede fra klokken 16 blive serveret pølser, og det forventes, at mange vil møde op, inden byrådet sætter sig til rette i Ravnsborghallen.
Folketidende vil være til stede under hele byrådsmødet. Du kan følge mødet live her på folketidende.dk, når det begynder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde