Pernille Pilborgs to døtre på otte og 15 år tør ikke køre med bussen længere.
- Især den yngste er skræmt og har fuldstændig mistet modet på at tage bussen igen, fortæller deres mor, som er rystet over den behandling, pigerne fik onsdag 18. december, da de skulle med rute 701 fra Østerbrogade til Fjordbakken i Nykøbing, hvor de skulle besøge en ældre dame.
- Chaufføren troede ikke på, at min 15-årige ikke er fyldt 16 år og beskyldte hende for at snyde sig til at køre på sit barne-rejsekort. Han skældte hende meget uvenligt ud og smed begge piger af bussen, fordi den ældste ikke havde legitimation, der kunne bevise hendes alder, fortæller Pernille Pilborg, som er rystet over behandlingen.
Hos Arriva, der kører rute 701 for Movia, beklager kommunikationschef Martin Wex sagen.
- Der er ingen tvivl om, at chaufføren har begået en fejl. Han skal være meget sikker i sin sag, hvis han vil afvise nogen, og han skal under alle omstændigheder tale venligt til alle kunder. Han har fået en henstilling om at udvise større conduite, og vi undskylder mange gange overfor pigerne. Vi håber, at de vil køre med bussen igen, siger Martin Wex.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde