Skraldemænd har i årevis protesteret mod særligt underlag
Det er ikke alle husejere, der har et skraldemandsvenligt underlag i deres indkørsel. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Selvom Arbejdstilsynet for fire år siden gav et påbud, må lokale skraldemænd stadig slæbe tunge skraldespande hen over løst underlag.
Det er hårdt. Det er faktisk rigtig hårdt, når 60-årige Kim D. Nielsen og hans kolleger fra Remondis må trække skraldespande hen over perlegrus, som er et forholdsvis udbredt underlag mellem især etageejendommene.
Det forklarer de i en artikel i Fagbladet 3F.
– Det er pissetungt. Det sætter sig i armene på mine kolleger. Og vi skal jo arbejde, til vi er godt oppe i årene. Vi har råbt op om det her i årevis, men det hele står i stampe, siger Kim D. Nielsen til fagbladet.
Da han er både tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant har han råbt op om situationen, der ifølge ham er uholdbar.
Sagen er cyklet rundt
Men det er bare - på trods af et forbud fra Arbejdstilsynet - ikke rigtig lykkedes.
På fjerde år diskuterer Guldborgsund Kommune, affaldsselskabet Refa, affaldsselskabet Remondis og Arbejdstilsynet, hvem der har ansvaret for at tvinge boligejerne til at få et fast underlag, så skraldemænd ikke skal affaldscontainere efter sig på perlegrus.
Ifølge Fagbladet 3F kan kommunen godt pålægge husejere at fjerne det løse underlag. Men Guldborgsund Kommune henviser Fagbladet til Refa, der igen udtaler, at man ikke er myndighed på det område. Og at man i øvrigt ikke har hørt om problemet.
Det er dog alligevel lykkedes skraldemændene at få en enkelt adresse til at få skiftet underlaget, efter at Remondis har været i kontakt med Refa.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker