Slukker gadelamper om natten
Da Lolland Kommune i sommeren 2011 forsøgte sig med at slukke gadelamper om natten, gav det en stribe protester. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lolland Kommune vil spare samlet omkring en million kroner årligt på gadelyset.
Når teknikken er på plads, vil gadelyset blive slukket helt om natten i villakvartererne rundt om i Lolland Kommune: Det er en konsekvens af de besparelser, som gennemføres i forbindelse med det kommende års budget.
- Vi må jo generelt vurdere den service, vi giver borgerne, og her har vi altså set på den, vi giver til de forholdsvis få, der færdes ude om natten, siger formanden for klima-, miljø- og teknikudvalget, Henrik Høegh.
Det er budgetreduktionerne indenfor kommunens park og vej-afdeling, der også omfatter en yderligere reduktion af gadebelysningen. Gadelamperne vil blive slukket helt mellem klokken 01 og 05.
- Vi har også set på området i forhold til kommunerne omkring os, tilføjer Henrik Høegh.
Således har Guldborgsund Kommune allerede indført nat-slukning af gadebelysningen udenfor befærdede veje og vejkryds.
Lolland Kommune har i 2011 prøvet at slukke for gadelyset om natten i sommermånederne, men efter kritik og klager, valgte politikerne året efter at tænde for natlamperne igen.
I dag er hver anden lampe slukket klokken 23-06.
Kritikken af sommerens nattemørke i 2011 gik både på, at de mørke gader ville øge kriminaliteten og have uheldige konsekvenser for trafiksikkerheden.
Men kommunen slukker igen: Efter tekniske forberedelser, vil der blive “natsænkning” ved at slukke hver anden lampe i tidsrummet 23-01.
Derefter bliver der helt mørkt - bortset fra først og fremmest indfaldsvejene til byerne.
Klokken 05-06 tændes igen hver anden lampe, inden der så bliver fuldt blus på.
Forventningen er en besparelse på 700.000 kroner om året - dertil omkring 300.000 kroner i færre driftsomkostninger: Faste inspektionsture rundt for at se om alt er i orden med gadelyset, bliver færre.
Læs i fredagens Folketidende hvad det vil koste kommune at modernisere belysningen med LED-teknik, som er væsentlig billigere i drift.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
http://folketidende.dk/modules/folketid/user/open_epaper
http://folketidende.dk/ft-qr-app-page.php
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde