Sluseprojekt går ind i ny fase
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Kommunen forbereder skitseprojekt til sluse, der kan beskytte Sakskøbing mod oversvømmelser.
- Det er en lang procedure, men vi er godt på vej, når nu vi skal i gang med forprojekteringen.
Idéen om en højvandssluse ved Maltrup Vænge i Sakskøbing Fjord, der kan beskytte byen mod oversvømmelser ved ekstremt vejr, lever stadig i bedste velgående, og for byplanlægger Maya-Maria Madslund fra Guldborgsund Kommune gælder det nu om at strikke et skitseprojekt sammen og lave et forslag til, hvordan udgifterne til slusen kan blive fordelt.
Med det på plads følger et offentligt møde, hvortil alle berørte lodsejere får en invitation, og herefter går sagen videre til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget.
- Det er jo en vigtig sag, så vi håber selvfølgelig, at det bliver til noget, men intet er afgjort endnu. Det er helt op til lodsejerne og udvalget, understreger hun.
Projektet har allerede krævet meget tid med blandt andet møder, høringer og finpudsning, og Maya-Maria Madslund mener da heller ikke, at kommunen før har haft en sag om kystbeskyttelse af samme kaliber.
- Vandene stiger på grund af klimaforandringerne, så der kommer flere og flere af de her sager. Vi har da også andre kystbeskyttelsessager, men ikke så store og med så mange lodsejere som den her, siger hun.
Hun forklarer, at andre kommuner, som har større erfaring med sådanne sager, fungerer som sparringspartnere, og desuden arbejder Guldborgsund-medarbejderne tæt sammen med Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn, som i sin tid rejste forslaget om højvandssluseløsningen.
Du kan læse mere om slusen, og Fællesrådets reaktion på sluseprojektet, i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde