Slut med kø: Nu skal tunnellen sikres mod voldsomt vejr
Der er blevet afsat penge til, at Guldborgsundtunnellen skal sikres mod stormfloder. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Et projekt om at sikre Guldborgsundtunnellen mod stormfloder, har Transportministeriet nu afsat penge til.
Transportministeriet har sat gang i et projekt, der skal løse de problemer, der kan komme, hvis en stormflod rammer Guldborgsundtunnellen, der forbinder det nordlige Lolland og Falster.
Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Tunellen skal klimasikres, for hvis vandet skyller ind over tunnellens ramper, kan det betyde, at den lukker i en periode, og hvis vandet slår ind på de tekniske installationer, kan det tage endnu længere tid, før vandet er pumpet væk, og biler igen kan køre over på den anden Sydhavsø.
Og det er netop dette, som projektet skal sætte en stopper for, så tunnellen er sikret, og så biler ikke skal holde i kø.
Sådan løses det
Hvordan man sikrer tunellen mod voldsomt vejr, er ved at hæve de omkringliggende diger, hvilket langt fra er gratis.
Prisen for dette er over 27 millioner, og det vurderes, at arbejdet kan gennemføres på cirka 30 måneder.
Flere projekter
Hele 3,5 milliarder kroner afsatte den tidligere regering med Infrastrukturplan 2035, og hvert efterår fordeles en del af de penge til forskellige projekter fra den såkaldte Land & By-pulje.
I denne omgang af turen altså blandt andet kommet til Guldborgsundtunnellen, der sammen med 14 andre vejprojekter, får penge fra puljen.
Så selv hvis voldsommere vejr rammer Sydhavsøerne i fremtiden, kan den nye klimasikring måske betyde, at bilister slipper for at vente i kø, når de kører hjem efter en lang arbejdsdag.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker