Småbørnsklubber skal hjælpe børn og forældre
Seks mødte op til informationsaften i Guldborgsund Frivilligcenter om det nye klubinitiativ, hvoraf fem ønskede at være frivillige i det kommende tilbud. Foto: Peter Levinsen Hansen
Peter Levinsen Hansen
Kommune skal stå i spidsen for nyt pilotprojekt under Red Barnet for børn, der mistrives eller har risiko for det.
NYKØBING Mandag aften kunne Red Barnet løfte sløret for et nyt pilotprojekt i Guldborgsund Kommune under navnet Småbørnsklubber.
Projektet er et frivilligt drevet initiativ for som udgangspunkt børn i alderen 0-6 år, som i et samarbejde med kommunen er blevet erklæret i risiko for mistrivsel eller som allerede mistrives i hjemmet. Og på mandagens møde blev de første frivillige til klubben også fundet. Småbørnsklubberne vil foregå udenfor normal lukketid på en daginstitution i Nykøbing, hvor børn og forældre mødes til hyggeligt samvær om eksempelvis fællesspisning. Forældrene vil derudover også få gode råd og vejledning om nogle af de problemer, der står i vejen for, at barnet trives.
Klubben forventes at starte i marts/april, og i den kommende tid vil Red Barnet også starte en klub op i Roskilde. Det er herefter intentionen at indsamle erfaringerne fra begge klubtilbud og lave en model for et fælles tilbud, der kan udbredes til de andre steder i landet, hvor Red Barnet har lokalforeninger.
Læs også artiklen "Red Barnet har startet lokalforening i Nykøbing" i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker