Småøer: Giv os flere flygtninge
Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
Små øer er det helt rigtige sted at integrere flygtninge, mener formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Mens mange kommuner kæmper med at finde hjem til de mange flygtninge, der kommer til landet i øjeblikket, så står de helt små, danske øer klar til at tage imod med åbne arme.
Det fortæller DR Sjælland.
Øsamfundene kan nemlig noget helt specielt, og de er et perfekt sted til at integrere flygtningefamilier, mener formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther.
+
- Vi kan tilbyde et fællesskab, der gør, at vi kan få en hurtig og god integration af flygtningefamilier. De små samfund er overskuelige. Det gør, at flygtningene hurtigt kan føle sig trygge, siger hun til DR Sjælland.
Dermed tilslutter de danske småøer sig nu koret af borgmestre, der i dag i Jyllands Posten hilser flere flygtninge velkommen i landsbyerne.
Selvom det ikke vrimler med mennesker, er der ingen grund til at frygte, at flygtningefamilierne vil føle sig isolerede på de små øer, mener Dorthe Winther.
- Hvis hver ø tager to til tre familier, så har de både øen at støtte sig til, men også hinanden og den kultur de kommer fra, siger hun til DR Sjælland.
Og så kan småøerne selvfølgelig også drage nytte af familierne, siger Dorthe Winther.
- Vi kan få flere kunder hos købmanden og flere børn i skolen. Flere der vil være en del af vores fællesskab. Det ville være rigtig godt, siger hun.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde