Smelter du i hedebølgen? Så vil vi gerne høre fra dig
Mange holder ferie i denne uge. Tirsdag og onsdag kan de se frem til sol og høje temperaturer. Arkivfoto fra Saksild Strand nær Odder.
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Er du på ferie sydpå og er du påvirket af de ekstreme varmegrader, så vil Folketidende gerne høre fra dig.
Det er sommer, det er sol og det er .... varmt. Meget varmt!
I hvert fald i store dele af Sydeuropa, der i disse dage flere steder slår hidtidige varmerekorder. Myndighederne har lukket turistattraktionen Akropolis i Athen i Grækenland i timerne midt på dagen, fordi de voldsomme varmegrader kan udgøre en risiko for dem, der opholder sig i sommersolen.
Flere steder har myndighederne og meteorologer udsendt alarmer på grund af de ekstreme temperaturer og flere steder har de frarådet folk at gå ud i sommervarmen, men i stedet holde sig indendøre og drikke rigeligt med vand.
Det forventes, at der flere steder i denne uge vil blive sat varmerekorder, og det er samtidig med, at en masse danskere valfarter syd over grænsen i jagt på varme, sol og ferie-afslapning.
Der er helt sikkert også folk fra Lolland og Falster, som er på ferie i de varme-ramte områder, og er du en af dem, der 'lider i varmen' sydpå, vil Folketidende gerne i kontakt med dig.
Høre en status på, hvordan I oplever varmen, hvilke forholdsregler I tager/hvis I tager nogen, og hvad I tænker om de høje temperaturer, som banker ned over Europa i denne tid.
Har du en tilknytning til Lolland-Falster og på ferie i de rekordhøje temperaturer, hører vi meget gerne fra dig. Du kan som altid kontakte os på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker