Smitte: Listen over hjemsendelser stiger
Byskolen i Nakskov er en af de skoler, hvor mange klasser er hjemsendt i øjeblikket. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Listen over skoler og dagtilbud i Lolland Kommune, som er ramt af coronasmitte, steg yderligere i løbet af mandagen.
Som vi allerede omtalte her på folketidende.dk i løbet af i går morges og formiddag er flere skoler og dagtilbud i Lolland Kommune blevet ramt af covid 19-smittetilfælde blandt børn, personale eller andre med tilknytning til de pågældende steder.
Men i løbet af mandagen voksede listen yderligere, og det fik mandag eftermiddag Lolland Kommune til at udsende en opdateret liste over hvilke skoler, fritidsklubber og andre dagtilbud, der er ramt.
På Byskolen i Nakskov er en lang række klasser hjemsendt. Det drejer sig om følgende ifølge kommunen:
Førskole-klasserne, 0.A, 0.B, 1.A, 2.A, 3.A, 3.B, 4.A, 4.B, 9.I samt 7.I, E1, 8.A og 8.I.
På Stormarkskolen er hele indskolingen, SFO samt førskoleeleverne sendt i selvisolation. Anden test foretages i dag, tirsdag.
Juniorklubben i Nakskov er lukket til og med i morgen, onsdag 14. april.
I Søllested Landsbyordning er alle børn og medarbejdere i Børnehaven Tryllefløjten sendt hjem. Børnehaven åbner igen på mandag, 19. april.
Desuden er børnehaveafdelingen i Trekløveren i Nakskov samt fire dagplejer i Nakskov lukket. Trekløverens vuggestueafdeling holder fortsat åbent, da der ikke er konstateret smitte der.
Der er dog også lidt positivt nyt, for noget tyder på, at smitten måske så småt er ved at falde igen i Lolland Kommune. Ifølge Statens Serum Institut var der mandag registreret 45 bekræftede tilfælde af covid-19 i Lolland Kommune indenfor de seneste syv dage.
Det er et svagt fald i forhold til fredag, hvor tallet var 47 bekræftede tilfælde indenfor de seneste syv dage. Samtidig er incidenstallet (antal smittede pr. 100.000 personer) faldet fra 114 fredag til 109,8 mandag.
Positivprocenten - altså andelen af positive testsvar - indenfor de seneste syv dage var mandag på 0,58 i Lolland Kommune.
Til sammenligning havde nabokommunen Guldborgsund mandag registreret 24 bekræftede tilfælde indenfor de seneste syv dage og et incidenstal på 39,6 ifølge Statens Serum Institut.
Positivprocenten i Guldborgsund var mandag på 0,24.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned