Smitte-stigning fortsætter i Lolland Kommune
Foto: David Arnholm, arkivfoto
David Arnholm, arkivfoto
Tirsdagens coronatal fra Statens Serum Institut viser en fortsat stigning i smitten i Lolland Kommune. I Guldborgsund er det næsten status quo.
Antallet af bekræftede corona-smittetilfælde fortsætter med at stige i Lolland Kommune.
Tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage er steget fra 113 mandag til 127 tirsdag. For mindre end en uge siden, i onsdags, var tallet 69.
Det betyder også, at incidenstallet (antal smittede pr. 100.000) er steget fra 275,8 mandag til 310,0 tirsdag.
Kigger man på positivprocenten, altså andelen af positive testsvar, indenfor de seneste syv dage, er der også tale om en stigning. Fra 2,22 mandag til 2,35 tirsdag.
I Guldborgsund Kommune er antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage næsten det samme som i går.
Mandag var tallet 214, og i dag tirsdag er det 216. Incidenstallet er også steget en anelse - fra 353,4 mandag til 356,7 tirsdag.
I Guldborgsund Kommune er positivprocenten for de seneste syv dage tirsdag opgjort til 3,13 mod 3,03 mandag.
Det hører med til historien, at tallene fra Statens Serum Institut ikke omfatter de lyntest, som blandt andet udføres af Falck i Nykøbing F. Hallen.
På landsplan er antallet af bekræftede smittetilfælde tirsdag opgjort til 2.543. Antallet af indlagte sætter igen rekord - det er nu oppe på 723. Der er 17 nye dødsfald siden, hvilket bringer det samlede antal døde med corona op på 1.070 ifølge Statens Serum Institut.
Dagens opgørelse dækker dog ifølge Ritzau kun over 21 timer og ikke de normale 24 timer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker