Smitten stiger igen i Guldborgsund
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der er ikke tale en kæmpe stigning i faktiske tal siden søndagens opgørelse, men det er nok til, at kommunen igen er over bekymringsgrænsen.
Antallet af bekræftede covid-19-tilfælde stiger igen i Guldborgsund Kommune.
Efter en periode med meget lave smittetal, tyder det på, at det atter går den gale vej. Fredag var der ifølge de daglige opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI) blot registreret fem bekræftede tilfælde indenfor de seneste syv dage.
I går søndag var det tal steget til otte, og mandag er det oppe på 14 bekræftede tilfælde indenfor de seneste syv dage, fremgår det af opgørelsen fra SSI.
Den seneste stigning betyder også, at incidenstallet i kommunen (antal smittede pr. 100.000) nu igen er højere end sundhedsmyndighedernes såkaldte bekymringsgrænse på 20,0. Mandag er incidenstallet i Guldborgsund Kommune på 23,1.
Positivprocenten er også steget en anelse fra 0,11 søndag til 0,17 mandag.
I Lolland Kommune holder smitten sig fortsat på et meget lavt niveau. Her er antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage helt nede på tre i mandagens opgørelse. Det giver et incidenstal på 7,3 og positivprocenten er nede på 0,06 ifølge opgørelsen fra SSI.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker