Snart farvel til mundbind og coronapas på sygehuse

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Inden længe er kravene om mundbind og coronapas fortid på sygehusene i Region Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er efterhånden en måned siden, at myndighederne ophævede kravene om mundbind og/eller coronapas i butikker, på restauranter og en lang række andre steder.

Kravet blev dog fastholdt, hvis man skulle besøge sygehusene, og det gælder stadig - men ikke ret meget længere.

Region Sjællands pressevagt bekræfter således overfor Folketidende, at man med virkning fra 1. april ophæver kravet om mundbind og coronapas på regionens sygehuse.

Ifølge TV2 Øst betyder det også, at der fra denne dato ikke længere vil være vagter ved indgangene.