Kong Vinter lagde onsdag morgen atter vejen forbi Lolland-Falster og dryssede lidt sne ud over det meste af landsdelen. Det giver fedtede og delvist snedækkede veje rundt omkring, men det skulle ikke være i et omfang, så det generer morgentrafikken voldsomt.
Driftleder i Lolland Kommune Kjeld Jensen melder om glatte veje og fortæller, at man har været i gang med at salte siden klokken fire i morges og fortsætter med det indtil et stykke op ad formiddagen.
- Det er lumsk og glat derude. Mange steder ligger der is under sneen, men vi er ude at salte med alt, hvad vi har, fortæller han.
I Guldborgsund Kommune fortæller driftschef Poul-Henning-Nielsen, at man har sørget for at salte vejene godt natten og morgenen igennem, ligesom man også har været ude at fjerne den værste sne.
Han forventer ikke yderligere problemer, idet snevejret gerne skulle holde op inden længe. Vejdirektoratet melder generelt om sne- og isglatte veje på hele Lolland-Falster og Sydsjælland.
Ifølge DMI skulle det klare op i løbet af dagen, hvorefter vi skulle få mellem en og tre graders varme.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet