Vintervejret fortsætter med at holde et godt tag i Lolland-Falster.
I løbet af natte- og morgentimerne er sneen flere steder dalet ned og har lagt sig som et fint lag ovenpå det, der allerede lå. Det giver flere steder lidt problemer for trafikken, fordi vejene er fedtede og sneglatte, men der meldes dog ikke om større problemer i øjeblikket.
- men det er godt, at det ikke blæser, konstaterer driftschef Poul-Henning Nielsen fra Guldborgsund Kommune og fortsætter.
- Vi er i fuld gang med at ryde, og vi har også kørt meget af natten. Men ved fire-tiden i morges begyndte det at sne meget kraftigt nogle steder.
Han tilføjer, at det ser værst ud midt i kommunen i et bælte, der strækker dig fra Nysted over Nykøbing og til Nordfalster, men ingen steder er det dog så slemt, at man ikke kan komme frem.
- Det er pulversne, så du kan køre lige igennem, fortæller Poul-Henning Nielsen.
I Lolland Kommune fortæller driftleder Kjeld Jensen, at vejene generelt ser rimeligt fornuftige ud.
- Der ligger to-tre centimeter sne rundt omkring, men vi er i gang med at salte og skrabe. Vi havde et kraftigt snevejr i et område fra Herritslev og over til Errindlev tidligere på morgenen, og de har også fået en pæn dynge omkring Horslunde.
- Det gør, at vejene er lidt fedtede, men det er til at komme frem. De lover noget vind i løbet af dagen, så det holder vi lidt øje med, hvis det begynder at fyge, siger Kjeld Jensen.
Hos Vejdirektoratet melder man tirsdag morgen også om glat på udsatte steder på Lolland-Falster og det meste af Sjælland.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker