Studievalg Sjælland holder 6. februar fra kl. 16.30 til 18 et møde om, hvordan man ansøger til videregående uddannelser via kvote 2. Mødet afholdes på Hovedbibliotekets lokaler i Rosenvænget 17, Nykøbing F.
Mødets temaer er: Den elektroniske ansøgning på www.optagelse.dk, kvote 2 kriterier, den motiverede ansøgning, gode informationssteder og uddannelser med optagelsesprøve.
Studievalg Sjællands vejledere Ove Bech Nielsen og Lotte Kraeutler vil være til stede på mødet. Du kan tilmelde dig på Studievalg Sjællands hjemmeside www.studievalg.dk/sjaelland
Info om Kvote 2
Man søger ind på en videregående uddannelse via kvote 2, hvis man vurderer, at ens gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen ikke er tilstrækkeligt til at blive optaget i kvote 1.
I kvote 2 ansøgningen er det andre ting, der kan tælle: Relevant erhvervserfaring, anden relevant uddannelse, højskoleophold og karakterer i udvalgte fag. Endelig skal man mange steder vedlægge en motiveret ansøgning. Den motiverede ansøgning ligner jobansøgningen. Her gør man rede for det, man kan og argumenterer for, at uddannelsesstedet skal optage én.
Fristen for ansøgning via kvote 2 er den 15. marts. Ansøgning sker via hjemmesiden www.optagelse.dk med Nem Id. Siden åbner 1. februar.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned