Sol og jazzoplevelse

Foto: Manfred Sørensen

Fredag 22/6 var der premiere for sommerens musikalske fredagsunderholdning på Torvet i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Arrangørerne, der for tredje år i træk er Nykøbing F. Brandmuseets Venner, præsenterede ingen ringere end Fessor and his Jazz Kings, der i flot solskinsvejr gav de mange fremmødte en jazzoplevelse udover det sædvanlige, når der er dømt Torvejazz.

Ole ”Fessor” Lindgren, der i årtier har hørt til blandt eliten indenfor jazzen, har med sit nye band allieret sig med cremen af unge danske jazzmusikere. Et par timers forrygende musik og lad os så håbe, at det ikke er sidste gang Ole ”Fessor” kigger forbi på Falster.

Fredag 30/6 kan jazzelskere, så glæde sig til Finney's Jazzmen.