Af Inger B. Møller
Planer om et stort solcelleanlæg til 40 millioner kroner og på fem megawatt er sparket til hjørne af EU kommissionen.
Proprietær Thomas Fabienke præsenterede for et år siden planerne om anlægget, der skulle bygges på tre hektar af hans landbrugsjord ved Bryggerivej i Horslunde. Men forslaget er strandet i EU på grund af regler om statsstøtte.
Statsstøtte, der udbetales uden at være godkendt af Kommissionen, er ulovlig, og sådan en godkendelse tager lang tid. Så Thomas Fabienke er godt ærgerlig.
- Vi opfylder alle krav og regler for blandt andet kirkebyggelinjer og høringsfrister, men er fanget i rigide regler, siger han.
Det er helt sikkert, at anlægget, der skulle have været det første og største af sin art i Danmark ikke bliver til noget i år.
- Jeg håber stadig på, der sker noget til næste år, men det bliver allertidligst til marts. Og så bliver det med 12 procent mindre i tilskud end i indeværende år, fordi tilskudsordningen løber ud med årsskiftet, siger Thomas Fabienke.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde