Sølvskat-finder skyndte sig til frisør før tv-indslag
Foto: Museum Lolland-Falster.
Museum Lolland-Falster.
- Det gik helt amok, fortæller sølvskat-finder om turen i mediemøllen efter offentliggørelse af fund af sølvskat.
Efter at have ventet en måned på at fortælle om fundet af den store sølvskat ved Orenæs på Nordfalster, kunne Martin Bo Nielsen, der er én af de i alt tre skattejægere, endelig fortælle omverdenen om deres fantastiske fund.
- Det var en stressende oplevelse. Lige pludselig ringede de alle steder fra, siger Martin Bo Nielsen, der blev noget overrumplet over alle de medier, der ville have fat i ham for at høre historien om fundet af sølvmønterne.
- Jeg ringede til frisøren og spurgte om de havde en akuttid, for jeg synes ikke, at jeg kunne byde min kone, at hun skulle se mig på TV med langt hår, siger Martin Bo Nielsen grinene.
Han er til daglig tømrermester, men i går valgte han at holde en fridag, da telefonen blev ved med at kime.
Ud over at han kunne fortælle om danefæet til Folketidende, måtte han også stille op til interview med Radio Sydhavsøerne, TV2ØST, DR P4 Sjælland, BT, Ekstra Bladet og sågar Familie Journalen.
- Jeg var ikke forberedt på al den opmærksomhed, og det tog mig fuldstændig med storm. Ja, det gik jo helt amok, og alle ville bare høre om det, siger han.
National Museet havde dog advaret Martin Bo Nielsen på forhånd, at hans og kammeraternes fund ville kunne skabe stor interesse, men det kom alligevel lidt bag på ham.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde