Der blev klappet taktfast tirsdag aften i den ene af de to Eskilstrup Haller.
Cirka 200 forældre, bedsteforældre og søskende sad på sidelinjen og så konkurrence TeamGymEskilstrup give opvisning med gulvøvelser, løb og spring på måtter og trampoliner.
Gymnasterne, der var i alle aldre, var klædt i sorte og hvide drager. Og godt så det ud, især under gulvøvelserne, hvor de vendte og drejede sig i takt.
Der blev også klappet meget af de flotte saltomortaler, som især de voksne gymnaster tog i luften.
Opvisningen, der var ledsaget af høj musik, var arrangeret forud for den tur til Italien, som holdet skal på i begyndelsen af juli.
Annonce
Mellem 3. og 9. juli skal de 43 Eskilstrup-gymnaster deltage i Festival del Sole i byen Riccione. Det er en italiensk gymnastikfestival, og der er afgang fra Eskilstrup lørdag 2. juli.
Tidligere har gymnastikforeningen haft hold afsted til andre dele af Europa og verden. Blandt andet har holdene fra Falster været i Athen for at give opvisning.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde