Lørdag holdes der endnu en gang Nakskov Sommerfestival ved og i Huset på Blegen.
Men initiativtageren til det store arrangement med gratis musik, Nakskov-drengen Jesper Ejrup, er skuffet.
- Jeg er vred og forarget, men især er mit hjerte knust, siger han, efter at han onsdag kom til Nakskov og fandt ud af, at sommerfestivalens plakater har været udsat for sabotage.
En har fortalt ham, at han har set en mand på knallert køre rundt og rive sommerfestens plakater ned for at sætte nogle andre op.
Jesper Ejrup sætter ikke ord på disse “andre”, men lige nu er det kun kopifestivalen og sommerfestivalen der er aktuelle.
Jesper Ejrup har oplevet det før og opfordrer nu til, at “plakatkrigen” ophører. Han opfordrer til, at man sætter sig sammen og aftaler, hvordan der er plads for alle gode initiativer, og at der ikke er nogen der “ejer” Nakskov.
- Men i værste fald må vi jo finde en anden by at holde sommerfestival i, fastslår han.
Sommerfestivalen fik torsdag lavet nye plakater og hængt op.
Festivalen begynder klokken 10 og fortsætter hele dagen med forskellige kunstnere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned