MARIBO: Igennem en del år har De Gamle Huse i Maribo tilbudt sommeraktiviteter i juli. Og det er populære aktiviteter, fortæller formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Anne-Lotte Sjørup Mathiesen.
- Der er generelt god tilslutning til sommeraktiviteterne. Vi har haft denne type aktiviteter i snart 10 år og det er et stort hit, når man kan tage noget med hjem, fortæller hun.
Nogle aktiviteter er gengangere, men der kommer også en-to nye aktiviteter hvert år. I går var temaet mekanik, hvor børn (og voksne) kunne vælge mellem at lave en propelbåd eller en dampmaskine. Og det er det samme igen i morgen.
Alt, hvad der skal bruges, er skåret til, det skal blot slibes og sømmes sammen, så bliver det til enten en dampmaskine eller en propelbåd. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Sommersjov, som museet kalder aktiviteterne afholdes nemlig både mandag og onsdag fra klokken 10-14.
- Vi har tidligere forsøgt os med også at tilbyde sommersjov i den første uge af august, men der kommer ikke så mange. Og det giver ikke mening, at lave aktiviteter kun for fire, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathisen.
Annonce
At droppe aktiviteterne i august har så åbnet for at holde åbent to dage i juli-ugerne.
Aktiviteterne er valgt ud fra at de skal have relation til gamle dage eller til stedet.
- Noget man kan sætte i historisk perspektiv. Og så går vi efter familie-aktiviteter, forklarer Anne-Lotte Sjørup Mathisen.
På tur fra Nakskov
En af de familier, der besøgte De Gamle Huse i Maribo mandag formiddag, kommer fra Nakskov. Laila og Jon Jørgensen har taget deres datter, Jannie Larsen, svigersøn Brian Larsen og tre børnebørn Malthe, Micas og Mynthe med på tur.
- Vi tager gerne på småture i ferien, når alle institutionerne er lukkede, fortæller Laila Jørgensen.
Hun er den eneste, der ikke er i sving med hammer og søm.
- Vi skal ud og hygge os og støtte det lokale.
Margit Høegh
Malthe er meget interesseret i historiske ting. Micas er lidt fåmælt, men synes det er sjovt at bygge et skib. Han får hjælp af sin far, og mor mener, det er lidt snyd, for far er tømrer.
Morfar Jon Jørgensen og Malthe hjælpes ad med at bygge en dampmaskine. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En anden familie kommer fra Holeby, mormor og morfar Margit og Olav Høegh har feriebesøg af deres to børnebørn Emillie på fire og Malte på to år.
Annonce
Margit Høegh kender særdeles godt til Frilandsmuseets muligheder. Hun arbejder i en børnehave og kommer ofte på museet.
- Vi skal ud og hygge os og støtte det lokale. Jeg ved, at børnene kan få noget ud af det. Vi hjælper dem selvfølgelig, siger hun.
Emmelie får hjælp af mormor, der slår søm i, så de sidder fast. Og så slår Emmelie . Margit Høegh må passe på sine fingre en gang imellem.
På den anden side af bordet er det morfar, der laver det meste af Maltes skib.
Malthe Larsen er hurtigt færdig med sin dampmaskine. I stedet for at male den fortsætter han over til et af de nærliggende huse. Her står museumsinspektør Anne Vibeke Knöchel Christensen fra EGN klar.
Salt med løvstikke
På mandage i juli kan man nemlig lave sit eget krydderurtesalt. Anne Vibeke Knöchel Christensen har tændt op i brændekomfuret, så det er klart til at lyntørre urterne.
I huset med brændekomfuret dufter der allerede af tørrede urter. Anne Vibeke Knöchel Christensen har nemlig allerede tørret de første urter.
På jagt efter krydderurter til at putte i saltet. Foto: Atlas Friis JohansenAtlas Friis Johansen
Så da Malthe og morfar Jon Jørgensen har været ude og finde løvstikke og citrontimian, bytter de deres friske urter, men nogle der allerede er tørret.
Anne Vibeke Knöchel Christensen forklarer, at man normalt ville hænge urterne op over brændekomfuret og så vente et par dage på, at de tørrer.
Annonce
Museumsinspektør Anne Vibeke Knöchel Christensen har tørret krydderurterne i brændekomfuret. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Det går hurtigt på den måde, gæsterne skal jo ikke vente flere dage på, at urterne tørre i luften, siger hun.
Malthe nulrer de tørrede urter ned i saltet, og så skal saltet op i et lille glas.
- Jeg har et trick til at hælde op i glasset, så man ikke spilder, siger Anne Vibeke Knöchel Christensen.
Men det trick har morfar allerede gennemskuet, så han hjælper Malthe med at lave en lille tragt af brochuren om EGN og krydderurtesalt og får alt saltet op i glasset uden af spilde.
Og så får Malthe et lille glas krydderurtesalt med hjem - til æggemaden mener morfar.
I næste uge skal der bygges insekthoteller til sommersjov-dagene.
De tørrede krydderurter nulres ned i saltet, så det bliver til urtesalg. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Stor koncentration om at samle propelskibet og slå søm i. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Så skal der bare findes noget maling, inden propelskibet er færdigt. Foto: Atlas Friis JohansenAtlas Friis Johansen
Familien Jørgensen-Larsen kastede sig med fuld energi over opgaverne med at bygge en dampmaskine og nogle propelbåde. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Annonce
Først instruktion, så byggeri. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Nyt regeringsgrundlag er ikke fuldt finansieret og 2035-plan afventes
Ny regering fjerner mellemskat og sænker selskabsskatten
Ny firkløverregering vil genindføre store bededag
Træner før bronzebrag: - Jeg synes, det er på sin plads, de får en medalje
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Kunde angreb ansatte i supermarked
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde