Det er kun fire uger siden, at firmaet Better Place med deltagelse af borgmester John Brædder kunne indvie den første batteriskiftestation til el-biler ved pendlerpladsen ved Højmøllen på Falster.
Men allerede nu bliver batteriskiftestationer i stil med den ved Højmøllen spået en dyster fremtid, og 2013 bliver af flere opfattet som lidt af et skæbneår.
Det er nyhedsmagasinet Ingeniørens netavis, der i dag bringer en historie med udgangspunkt i en forudsigelse fra det amerikanske analyseinstitut Pike Research, som ifølge Ingeniøren har specialiseret sig i det globale marked for el-biler.
Her spår man, at hele idéen med el-biler, der kan skifte batteri på længere ture langsomt vil gå i glemmebogen.
Ifølge Ingeniøren peger Pike Research især på manglen på forskellige modeller af el-biler som en væsentlig del af problemet. Fra starten var det meningen, at flere bilproducenter ville levere el-biler med mulighed for batteriskift, men foreløbig er der kun kommet en model fra Renault.
Også FDMs ekspert på el-bilmarkedet, Torben Lund Kudsk, ser manglen på forskellige bilmodeller som en stor del af problemet.
- Renault Fluence Z.E. er opbygget som en traditionel sedan, og dem sælges der altså bare ikke særligt mange af i Danmark. Desuden kan vi høre på vores medlemmer, at bilkøberne har svært ved at vænne sig til en model, hvor man knytter sig til en enkelt leverandør som Better Place, siger han til Ingeniøren.
Pressechef hos Better Place, Mikkel Linnet, er dog mere optimistisk.
- Hen mod slutningen af 2012 kunne vi se, at salget af elbiler steg, og at tilbagemeldingen fra kunderne var særdeles positiv, siger han til Ingeniøren.
Der findes ialt 18 batteriskiftestationer rundt om i Danmark.
Læs hele artiklen fra Ingeniøren her.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde