Spejdere inviteres ind i kirken
Sognepræst Christian Hyttel vil kombinere kirkeligt arbejde med spejderarbejde. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Præst med interesse for spejderlivet forsøger at holde liv i spejdergruppe.
Det har i flere omgange været tæt på nedlæggelse for KFUM-spejdernes Nakskov-gruppe.
Derfor vil sognepræst Christian Hyttel, Stormarkskirken i Nakskov nu forsøge at sparke nyt liv i gruppen.
- Jeg er selv spejder helt ind i hjertet og har tidligere været involveret i spejderarbejdet som leder på grund af mine børn, fortæller han.
Han har af menighedsrådet fået grønt lys til at benytte faciliteter i Stormarkskirken til, i en eller anden grad, at lave kirkeligt børne- og ungdomsarbejde for KFUM-spejderne.
- Jeg tror, at den største udfordring er, at finde nogle, der vil være med til at få det op at stå, forudser Christian Hyttel.
Derfor har han heller ikke lagt en færdig plan for, hvordan tilbuddet til de unge i byen skal strikkes sammen.
- Omdrejningspunktet skal være fællesskab, hvor vi er åbne omkring, at det kirkelige også er en del af aktiviteterne, siger han.
Sognepræst Christian Hyttel vil iøvrigt gerne kontaktes, hvis nogen vil have indflydelse på det kirkelige børne- og ungdomsarbejde for KFUM-spejderne.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker