Spekulationer går efter direktør-fyring: - Det kan jeg afvise
44-årige Annemarie Zacho-Broe bliver ny regionsdirektør i Region Sjælland. Hun kommer til at stå i spidsen for regionens største arbejdsplads med 20.000 ansatte og et budget på 21 milliarder kroner. Privatfoto
Privatfoto, FT
Fritagelse af direktør i Region Sjælland var "nødvendig", men kom ikke på grund af noget strafbart, lyder det
Fyringen af Annemarie Zacho-Broe som regionsdirektør i Region Sjælland er ikke sket på baggrund af strafbare forhold.
Det siger næstformand i regionsrådet, Anne Møller Ronex (R), til TV2 ØST.
- Det kan jeg afvise. Der er ikke tale om, at der er begået noget ulovligt, siger hun.
Anne Møller Ronex kalder det en "ærgerlig beslutning, men også en nødvendig beslutning".
- Vi er en organisation med 19.000 ansatte. Der er mange led og interessenter, og vi har ikke brug for et ledelsesskift, men det har været nødvendigt i det her tilfælde, siger Anne Møller Ronex til TV2 ØST.
Annemarie Zacho-Broe blev mandag fritaget for tjeneste efter blot fem måneder på posten som regionsdirektør.
Det var formandskabet i Region Sjælland, der orienterede forretningsudvalget om fritagelsen.
Beslutningen blev truffet af et enigt formandskab, siger næstformanden ifølge TV2 ØST.
- Jeg kan ikke sige meget mere til det, fordi det er og bliver en personalesag, siger hun til mediet.
Fagforeningen Djøf bistår Annemarie Zacho-Broe i det videre forløb, men det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar om baggrunden på det afbrudte samarbejde.
- Men vi vil gerne udtrykke vores forundring over for den meget ukonkrete begrundelse for afskedigelsen og den proces, Region Sjælland har valgt at følge i sagen, lyder det fra den administrerende direktør i Djøf, Tomas Therkildsen, i et skriftligt svar til Ritzau mandag.
Det er endnu ikke oplyst, hvem der skal overtage posten som regionsdirektør.
Annemarie Zacho-Broe blev ansat med den opgave at håndtere et presset sundhedsvæsen med rekrutteringsudfordringer og for lange ventelister.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde