Af Jakob Poulsen og Christina Oberschelp
Bilister bør de kommende dage køre en anden vej, hvis de normalt passerer Søndergade i Sakskøbing. Her bliver jernbaneoverskæringen, og dermed vejen, nemlig spærret fra i morgen lørdag 8. juni klokken 6 til mandag 10. juni klokken 18, og det kommer til at gælde for al vejtrafik, også cyklister og fodgængere.
Vejen bliver spærret, fordi jernbanesporet skal skiftes. Det samme sker i Våbensted fra mandag 10. juni klokken 17 til tirsdag 11. juni klokken 15, hvor Krårup Møllevej bliver spærret.
Sporarbejdet betyder også, at Lollandsbanen ikke kan køre tog på de berørte strækninger. Der bliver derfor indsat togbusser mellem Sakskøbing og Nykøbing fra lørdag morgen klokken 7 til søndag aften klokken 22.
I Øster Toreby kører bussen til og fra krydset ved Linde Allé og Sakskøbingvej, mens passagerer, der skal til og fra stationen i Grænge skal bestille transport via Maribo Taxi på telefon 54 78 12 00, oplyser Regionstog på selskabets hjemmeside.
Mandag aften indsættes der også togbusser mellem Sakskøbing og Maribo fra klokken 20.25 og resten af aftenen. Passagererne må regne med mindre forsinkelser i forhold til den normale togkøreplan, oplyser Regionstog.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned